Lektion 23

Hvor en vogn går gennem sand, drager den et spor efter sig.

Gl. kinesisk ordsprog.

 

En organtalentkernes tilblivelse (A-, B- og C-viden)

58.

Igennem de foranstående analyser er vi kommet til en klar forståelse af det afhængighedsforhold, der består mellem underbevidsthedsområdets såvel fysiske som psykiske lokalorganer på den ene side og de i overbe­vidsthedsområdet placerede organtalentkerner plus den ligeledes her placerede højpsykiske kraft på den anden side. Det kom herved til at stå os klart, at de nævnte underbevidsthedsorganer - og her først og fremmest de sjælelige - hver især opretholdes "fra oven" af den højpsy­kiske kraft gennem dennes vekselvirkning med en nærmere bestemt or­gantalentkerne.

Hvad der i denne forbindelse ikke tidligere har været just præciseret, men som det med henblik på den kommende fremstilling nu er af den største betydning af hæfte opmærksomheden ved, er det faktum, at vek­selvirkningen mellem organtalentkernerne, den højpsykiske kraft og de underbevidste lokalorganer sker fuldstændigt automatisk. - Det vil altså sige, at den af overbevidsthedsområdet udvirkede organisation af underbevidsthedsområdet udgør en totalt automatisk proces, som finder sted fuldstændigt uden om Jegets dagsbevidste medvirken og viljeføring.

Det betyder med andre ord, at det levende væsens totale underbevidst­hedsapparatur med hensyn til sin eksistens og samtlige egenskaber er såvel et resultat af som et vidnesbyrd om det permanente forløb af en umådeligt omfattende og fantastisk kompliceret automatfunktion.

- Mens det levende væsens underbevidsthedsapparatur udgør selve det praktiske resultat af denne komplekse automatfunktions perma­nente fuldbyrdelse, er som nu bekendt den omtalte automatfunktions aktive eller virksomme faktorer repræsenterede ved den højpsykiske kraft plus summen af det givne individs organtalentkerner. Thi som vi ved, er det netop disse to faktorer, der i forening bærer og opretholder det nævnte underbevidsthedsapparatur. Og endvidere ved vi, at det af de nævnte to faktorer er organtalentkernerne, der udgør de virkeligt cen­trale elementer, idet det - jævnfør definitionen stk. 4-52 - jo er disse, der i kontakt med hver enkelts specielle indre struktur og opbygning be­fordrer den egentlige organisationsvirksomhed, som de således primært er ansvarlige for.

 

59.

Medens vi, som det vil huskes, tidligere har lært, at det er de til det levende væsens instinktlegeme knyttede lokalorganer, der bærer dets evne til at udløse automatfunktioner, er vi hermed kommet i berøring med en serie automatfunktioner, der ikke udløses fra instinktlegemet Derimod formidles de af "små" livsorganer, der i form af organtalent­kerner har deres sæde i overbevidstheden, og af hvis virksomhed endog instinktlegemet selv er afhængigt hvad eksistens og organisk udrustning angår. Dette vil således sige, at vi må til at lære at skelne mellem to typer automatfunktioner, nemlig 1) de der ved hjælp af organtalentkerner udløses fra overbevidstheden, og som har eksistensen af såvel fysiske som psykiske organer til resultat, og 2) de der ved hjælp af instinktle­gemet (samt eventuelt den fysiske organisme) udløses fra underbevidst­hedsapparaturet, og som ytrer sig som forskellige manuelle, automati­ske manifestationsformer (f.eks. virtuositet) og sansefunktioner.

Med andre ord: mens instinktlegemet befordrer automatfunktioner, der i praksis ytrer sig som de under såvel handlingslivet som tanke- og følelseslivet henhørende forskellige automatmanifestationer og sansefunktioner, så formidler organtalentkernerne automatfunktioner, der har en opretholdelse af individets totale underbevidsthedsapparatur til følge. - Denne kendsgerning kan også mere populært udtrykkes således: mens Jeget ved hjælp af organtalentkernerne automatisk opretholder sit underbevidsthedsapparatur, så udløser det specielt gennem dette ap­paraturs instinktlegeme samtlige de automatfunktioner, som vi lærte om under omtalen af instinktenergien (se eventuelt stk. 3-28 til 30).

 

60.

Som vi hermed er kommet til forståelse af, formidler det levende væsen ved hjælp af sine organtalentkerner en serie automatfunktioner af en lidt anden karakter end dem, som udløses gennem den sjælelige strukturs instinktlegeme. Nemlig en serie automatfunktioner, der er ka­rakteristiske ved, at de giver anledning til eksistensen af underbevidst­hedsorganer af såvel fysisk som psykisk natur. Af hensyn til ønsket om for eftertiden rent begrebsmæssigt at kunne skelne klart mellem disse to typer automatfunktioner, vil vi fremover betegne den første type som "organiske automatfunktioner" og den anden type som "manuelle auto­matfunktioner".

Med andre ord: mens det levende væsens organtalentkerner er red­skaber for "organiske automatfunktioner", er dets instinktlegeme med de derunder hørende lokalorganer sæde for "manuelle automatfunktioner". - Og vi bør atter her ikke lade os distrahere af, at de instinktorganer, igennem hvilke Jeget udløser manuelle automatfunktioner, i sig selv op­retholdes ved organiske automatfunktioner, der udløses gennem et specielt sæt organtalentkerner i overbevidstheden. Dette forhold er jo en naturlig følge af, at overhovedet alle lokalorganer i underbevidst­hedsområdet - altså også instinktorganerne - bæres og opretholdes "fra oven" af organtalentkerner og dermed af "organiske automatfunktioner". (Organtalentkernerne, der organiserer instinktlegemets lokalorganer, grupperer sig naturligvis omkring instinktenergiens spiralcenter.)

 

61.

En hvilken som helst af det levende væsens organtalentkerner er altså identisk med et redskab for Jegets ubevidste udløsning af en eller anden særlig organisk automatfunktion. Imidlertid går der forud for en­hver færdig eller intakt automatfunktions fremtræden i tilværelsen et ar­bejde med at bygge den op, som i relation til det foranstående vil sige, at der forud går et arbejde med at opbygge det organiske center for den, hvilket center altså er identisk med en organtalentkerne, der besidder nærmere bestemte organisatoriske egenskaber. - Dette opbygningsar­bejde gennemløber altid 3 hovedstadier, af hvilke det tredje og sidste repræsenterer det færdigskabte organcenter og dermed den færdigskabte organtalentkerne.

At skabelsen af et sådant organcenter eller en sådan organtalentkerne i realiteten må være en meget indviklet proces, vil det næppe volde van­skelighed at forstå - ikke mindst når man tænker på, at et sådant cen­ter helt uden om Jegets dagsbevidste medvirken og viljeføring evner at præstere en så utrolig indviklet og samtidig nøjagtig, automatisk ener­giorganisation som den, som overhovedet hvert eneste af det levende væsens underbevidsthedsorganer stiller krav til og ved deres eksistens bærer vidnesbyrd om finder sted. Det vil derfor heller ikke kunne forbavse, at den kommende fremstilling af en organtalentkernes tilblivelse kun gi­ver sig ud for at omhandle de allergroveste, rent principielle træk ved denne skabelsesproces, af hvilke træk det mest fundamentale altså alle­rede ér blevet præciseret, nemlig dette: skabelsen af en organtalent­kerne gennemløber altid 3 hovedstadier. Disse 3 hovedstadier beteg­ner Martinus som A-, B- og C-stadierne, hvor A-stadiet naturligvis er det første og spædeste, medens C-stadiet er det sidste og afsluttende skabelsesstadium.

Med andre ord: skabelsen af en organtalentkerne og dermed et center for befordringen af automatisk, organisk energiorganisation gennemløber altid 3 hovedstadier, hvoraf det tredje og sidste repræsenterer den færdigskabte organtalentkerne. - De nærmere, principielle enkeltheder vedrørende disse 3 skabelsesstadier er som følger:

 

A -viden (organtalentkernens undfangelsesstadium)

62.

Det første hovedstadium, skabelsen af en organtalentkerne gennemløber, er A-stadiet eller undfangelsesstadiet. A-stadiet er det stadium, hvor individet begynder at interessere sig for en ganske bestemt funktion - eventuelt for et helt system af funktioner - enten fordi det er blevet en livsbetingelse for det at kunne nå frem til at beherske den (dem), eller også fordi det vil betyde en vis behagelighed at kunne det. På dette sta­dium må væsenet med hele sin VILJE og anspændelse og ved hjælp af de allerede i forvejen eksisterende underbevidsthedsorganer koncentrere sig om at udføre den begærede funktion. Denne repræsenterer et udpræ­get problem, der fuldstændigt lægger beslag på dets hele opmærksomhed, og dets herredømme over den vil på dette stadium være at karakterisere som "A-viden". - organtalentkernen er undfanget og eksisterer i sin allerførste spæde vorden, nemlig som et dagsbevidst og viljeført BE­GÆR.

 

B-viden (træningsstadiet)

63.

Skabelsesprocessens A- stadium afløses efterhånden af B- stadiet! B-stadiet udgør det stadium, hvor individet er kommet over de første begyndervanskeligheder og til en vis grad er blevet fortroligt med opgavens (funktionens) natur. B-stadiet kan man også kalde træningssta­diet, idet det repræsenterer og spænder over den periode, hvor indivi­det træner den begærede funktion og herigennem bliver denne mere og mere overlegen. - Som tiden går, bliver det mere og mere perfekt i at udføre den, og den stiller i nøje takt hermed for sin befordring min­dre og mindre krav til dets opmærksomhed, vilje og koncentration.

Individets herredømme over funktionen repræsenterer under hele træ­ningsperioden, hvad Martinus kalder "B-viden", men nærmer sig under passagen af denne mere og mere stadiet: C-viden.

 

64.

Igennem forløbet af B-stadiet og dermed træningsperioden opbygges organtalentkernens grundenergistruktur, hvorved forstås dens kosmisk-kemiske mønster eller sammensætning, hvilken jo er bestemmende for karakteren af samtlige dens transformatoriske og dermed samtlige dens organisatoriske egenskaber. I praksis foregår denne opbygning ved, at der (takket være moderenergiens talentkernedannende tendens og indfly­delse) på foranledning af individets begærmotiverede forsøg på at udføre den givne nye funktion i det højpsykiske kraftfelt begynder at udfælde sig en overordentlig stabil energiladning, i hvilken de for funktionens per­fekte praktisering nødvendige transformationsanlæg automatisk og gan­ske gradvis så at sige udmøntes eller præges, og det jo klarere eller mere udtalt, jo mere fremskredet B-stadiet er. - Til at begynde med er denne energiladning med samt dens transformatoriske egenskaber naturligvis ganske spæd og svag. Men dette ændrer altså intet ved den kendsgerning, at der takket være moderenergiens virksomhed - i sam­me øjeblik et levende væsen begynder at træne en eller anden funktion, i det højpsykiske kraftfelt begynder at vise sig de allerførste spæde konturer til en organtalentkerne, hvilke konturer som sagt vil vokse sig kraftigere og kraftigere, efterhånden som træningen skrider frem.

 

65.

Vi ser altså, at talentkernedannelsens proces straks fra det øjeblik, hvor træningen og dermed B-stadiet er indledt, fremviser et resultat, om end det i den allerførste etape er yderst beskedent. Dette resultat er, som det vil forstås, de første spæde konturer af den kommende or­gantalentkerne. - Imidlertid vil et sådant talentkerneanlæg ikke kunne ek­sistere eller forekomme i det højpsykiske kraftfelt, i hvilket det jo straks fra første færd er indlemmet, uden at det giver anledning til en om end ganske svag og diskret transformationsvirksomheds opståen. Thi det nævnte talentkerneanlæg kan - ligegyldigt hvor spædt det er - ifølge sa­gens natur ikke undgå at blive gennemstrålet af kræfterne i det højpsy­kiske kraftfelt, af hvilken grund det i lighed med de færdigudviklede or­gantalentkerner naturligvis heller ikke kan undgå at øve en vis transformatorisk indflydelse på netop disse kræfter.

Imidlertid vil en sådan transformationsvirksomhed, uanset hvor be­skeden den er, ikke kunne finde sted, uden at det som en uundgåelig kon­sekvens af loven for talentkernebunden vekselvirkning mellem over- og underbevidsthedsområdet medfører, at også en vis organisation af det underbevidste P-kraftfelts kræfter begynder at finde sted, nemlig en or­ganisation, der automatisk sigter mod dannelsen af et nyt sjæleligt lokalorgan, som er specielt tildannet til at kunne varetage befordringen af den rent åndelige eller bevidsthedsmæssige side af den funktion, væsenet just er i færd med at optræne herredømmet over.

Dette organ repræsenterer ganske vist til at begynde med den yderste grad af nebuloseform (udviskethed). Men det forhindrer dog ikke, at det allerede på dette tidlige stadium af sin tilværelse spiller en ikke uvæsent­lig rolle for Jeget, nemlig den, at det endog føleligt letter dette i dets bestræbelser på at udføre netop den rent åndelige eller bevidsthedsmæssige side af den funktion, det er i færd med at træne, hvilket det pågæl­dende Jeg registrerer på den måde, at det noterer sig visse fremskridt som resultat af sine anstrengelser. - Men at bemærke sådanne fremskridt kan ikke undgå at virke inspirerende og dermed fremmende på ly­sten til at fortsætte og måske endog intensivere træningen.

Imidlertid medfører en fortsættelse af netop træningen, som man vil kunne forstå, yderligere en vækst af organtalentkernen, hvorved dennes transformatoriske virksomhed automatisk bliver af større værdi. Dette betyder så igen, at det af den omtalte organtalentkerne opretholdte, nydan­nede, sjælelige lokalorgan for sin part også vokser og styrkes. Det medfører naturligvis, at det endnu mere virkningsfuldt vil kunne lette Jeget i dets bestræbelser på at realisere den bevidsthedsmæssige side af den attråede funktion, der jo ligger til grund for dets evne til overhovedet at kunne koordinere og dirigere den fysiske side af denne.

- Som følge af disse positive omstændigheder indgives Jeget så på ny indtrykket af at gøre fremskridt, hvilket selvsagt yderligere inspirerer og tilskynder det til at fortsætte træningen og således fremdeles hele vejen gennem B-stadiet.

 

66.

Man kan nu føle sig tilskyndet til at spørge, hvordan det kan gå til, at det foran omtalte nydannede sjælelige lokalorgan i selv de første spæ­de stadier af sin tilværelse kan være i stand til at spille en så relativt betydningsfuld rolle for Jeget som den, vor beretning har givet indtryk af? - Hertil skal svares, at dets forudsætning herfor helt enkelt beror på, at det som tidligere antydet straks fra første færd er specielt tildan­net til at kunne bestride den rent bevidsthedsmæssige side af netop den særlige funktion, individet måske på det fysiske plan træner sig i at kun­ne beherske. Denne oplysning må dog ses i sammenhæng med den for ­øvrigt også tidligere antydede kendsgerning,  at individet ved trænings­stadiets og dermed træningens absolutte begyndelse er henvist til at ud­føre funktionen ved hjælp af såvel åndelige som fysiske organer, der i virkeligheden slet ikke er tildannede med denne særlige virksomhed for øje og derfor er mere eller mindre uegnede til at befordre den. Men at skulle udføre en funktion - og da ikke mindst en sjælelig funktion med organer, der er mere eller mindre uskikkede hertil, må naturligvis virke i tilsvarende grad akavet, problematisk og utilfredsstillende på væsenet, og det kan derfor ikke undre, at det straks vil registrere selv den mindste ændring til det bedre i sin situation.

En sådan ændring optræder imidlertid netop i samme øjeblik, selv de spædeste konturer til det kommende sjælelige specialorgan er anlagt. Thi allerede på dette spæde stadium vil det nævnte fosterorgan straks overtage så meget af den rent åndelige funktion, som det i kontakt med sin udviklingsgrad overhovedet er i stand til at overkomme. Dette vil så i næste instans være ensbetydende med, at det i takt med sin vækst efter­hånden automatisk aflaster de organer, Jeget i sin nød måtte tage i an­vendelse ved træningens begyndelse, hvad der igen betyder, at disse frigøres til atter kun at skulle varetage den specielle åndsfunktion, de hver især er bygget til. Set på denne baggrund kan det derfor ikke un­dre, at Jeget føler det som en følelig bedring i sin situation i samme øjeblik, det nydannede sjælelige organ begynder at spille blot den mind­ste rolle. Thi naturligvis må den herved indledte overføring af åndsfunk­tionen fra provisoriske hjælpeorganer til et permanent specialorgan afføde fornemmelsen af en situationsændring til det bedre, hvilken situa­tions ændring Jeget ganske naturligt vil opfatte som et vidnesbyrd om, at det takket være sin træningsindsats gør fremskridt i tilegnelsen af det begærede talent.

Med andre ord: det er overføringen af den trænede funktions rent åndelige elementer fra provisoriske hjælpeorganer til et permanent specialorgan, der forklarer den relativt store rolle, et nydannet sjæleligt lokalorgan straks fra sin første spæde begyndelse formår at spille for Jeget. - (Med hensyn til talentets organiske overføring til den fysiske organisme er dette en betydeligt mere langvarig og på sin vis smertefuld proces, hvil­ket helt enkelt skyldes, at den fysiske organisme langt vanskeligere og mere modstræbende lader sig påføre stabile ændringer, end tilfældet er med den sjælelige struktur. - Dette emne vil i begrænset omfang blive nærmere belyst i den kommende fremstilling af talentkerneskabelsens C-stadium.)

 

67.

Som det hermed vil kunne forstås, øges gennem den foran skildrede træningsbetingede gensidighedsproces på organisk grundlag Jegets evne til at beherske den funktion, som det på A-stadiet indskrænkede sig til blot at interessere sig for og begære herredømmet over, idet gangen i denne gensidighedsproces som tidligere skildret er følgende:

Gennem den af begæret motiverede træning skabes til at begynde med de første spæde anlæg til organtalentkernen. Disse giver gennem deres om end beskedne transformatoriske indflydelse straks anledning til dan­nelsen af et mere eller mindre uudviklet sjæleligt specialorgan. Dette aflaster straks fra det øjeblik, hvor de første spæde anlæg til det er blevet anlagt, Jeget i dets forsøg på at udføre funktionens rent åndelige side, hvilket dette registrerer som et vidnesbyrd om, at det gør frem­skridt. Indtrykket heraf inspirerer det til at fortsætte og måske endog intensivere træningen. På grundlag af dennes virkeliggørelse stimuleres organtalentkernen yderligere, hvorved dens transformatoriske egenska­ber tiltager i kvalitet og dens organiserende indflydelse i underbevidst­hedsområdet dermed i værdi. Konsekvensen heraf er igen den, at det under dannelse værende sjælelige specialorgan også vokser og styrkes, hvorved det i endnu højere grad bliver i stand til at overtage befordrin­gen af funktionens åndelige side. Dette betyder endnu en lettelse for Jeget i dets forsøg på at koordinere den bevidsthedsmæssige side af funktionen, hvad der giver anledning til en ny fornemmelse af eller forestilling om, at det gør fremskridt. Det inspireres på ny til at fortsætte træningen og således fremdeles hele træningsstadiet igennem. Kort sagt: gennem træ­ning stimuleres organtalentkernen. På grundlag heraf vokser og styrkes det nye sjælelige lokalorgan. Med denne vækst øges Jegets bevidstheds­mæssige fortrolighed med funktionen. Fornemmelsen af dette inspirerer det til at fortsætte træningen. Denne stimulerer på ny organtalentkernen og således videre frem. - Studerer vi denne gensidighedsproces nærme­re, vil vi ikke kunne undgå at få øje på det faktum at de kosmiske love for talentkernedannelse rummer en overordentlig fin pointe derved, at de - gennem deres given anledning til den næsten øjeblikkelige fremkomst af et nyt funktionsdygtigt sjæleligt lokalorgan - i det levende væsens forestillingsverden automatisk udløser det indtryk, at det så godt som straks belønnes mærkbart for sine anstrengelser, dersom det indlader sig på at optræne et eller andet talent. De giver kort sagt anledning til, at det le­vende væsen uden videre får tillid til træningens værdi og betydning!

- Emnet fortsættes i lektion 24, der også vil bringe henvisningerne til Livets Bog m.v.

 

Spørgsmål til lektion 23

 

1.             a) Er en organtalentkernes transformatoriske virksomhed at betragte som en 100 procent automatisk proces, eller b) udgør den en mere eller mindre udpræget manuel proces, der i højere eller mindre grad stiller krav til væsenets dagsbevidste viljeføring og medvirken for at kunne fuldbyrdes?

2.             Inden for rammerne af Martinus kosmologi skelnes der særligt mellem to typer automatfunktioner: a) hvad kaldes disse to typer automatfunktioner, og b) hvad karakteriserer forskellen mellem dem?

3.             Hvilken af de ovennævnte to typer automatfunktioner må anses for at være af mest fundamental og livsvigtig betydning?

4.             Hvorledes betegner Martinus de hovedstadier, skabelsen af enhver organtalentkerne gennemløber?

5.             a) Hvilket tilnavn knytter der sig også til det første stadium af en or­gantalentkernes tilblivelsesproces, og b) hvilket tilnavn knytter der sig til det andet hovedstadium af denne proces?

6.             a) Hvad forstås der ved, at en funktion udgør A-viden, og b) hvad for­stås der ved, at en funktion udgør B-viden?

7.             Hvad sker der (kort udtrykt) rent organisk under den foran omtalte skabelsesproces' andet hovedstadium?

8.             a) Er en organtalentkerne først funktionsdygtig, når den er helt skabt fær­dig, eller b) repræsenterer den en vis grad af funktionsdygtig­hed gennem alle stadier af sin tilblivelsesproces?

9.             a) I bekræftende fald af spørgsmål 8: afføder en sådan begrænset funk­tionsdygtighed konsekvenser i underbevidsthedsområdet, og b) i be­kræftende fald: hvilke?

10.        Er det berettiget at tale om, at loven for organtalentkerneskabelse rummer en betydningsfuld psykologisk pointe, og b) i bekræftende fald: hvilken?