Lektion 12

 

TYNGDE- og FØLELSESENERGIEN (fortsat fra lektion 11)

Det psykiske kraftfelt eller P-kraftfeltet

34.

I lektion 11 blev det nævnt, at overhovedet al kraft i sin kosmiske grundanalyse rent substantielt er identisk med den spændingsmæssige virkning af tyngde- og følelsesenergiens kontraaktivitet, kort sagt, at kraft i substantiel henseende er identisk med en kombination af ver­densaltets anden og tredje kosmiske grundenergi: tyngde og følelse. Endvidere blev det betonet, at al kraft i denne sin kosmiske renkultur er af rent åndelig eller psykisk natur, og at den i overensstemmelse hermed fremover ville blive omtalt som P-kraften eller den psykiske kraft.

På grundlag af disse oplysninger kan det nu omtales, at ethvert Jeg i kraft af sit på moderenergien og dermed skaberevnen beroende herredømme over tyngde- og følelsesenergien permanent opretholder et rigt differentieret psykisk kraftfelt (område af psykiske kræfter), for hvilket disse to grundenergier netop primært udgør de bærende substantielle komponenter. Vi skal senere under fremstillingen af Je­gets psykiske bevidsthedsapparatur komme betydeligt nærmere i be­røring med dette P-kraftfelt, men allerede nu er det aktuelt at give dets betydning en første omtale.

Indledningsvis skal det nævnes, at P-kraftfeltets betydning i første række består i, at det så at sige udgør skelettet i hele Jegets psyki­ske bevidsthedsapparatur og dermed skelettet i det apparatur, igennem hvilket Jeget i praksis er sanse- og manifestationsdygtigt over for omgivelserne. Det omtalte P-kraftfelt udgør kort sagt skelettet i Je­gets psykiske sanse- og manifestationsapparatur.

Dernæst kan det i fortsættelse heraf nævnes, at netop P-kraftfeltet udgør selve det bærende substantielle grundlag for eksistensen af så­vel Jegets tankeliv som dets følelsesliv, idet de enkelte tanker og fø­lelser rent objektivt er identiske med vekslende spændinger og sving­ninger eller vibrationer i større eller mindre lokaliteter af omtalte kraftfelt, hvilke spændinger og svingninger specielt følelsesenergien sætter Jeget i stand til at registrere og dermed sanse. Imidlertid er netop svingninger og vekslende spændinger i et kraftfelt det samme som energivibrationer, hvoraf følger, at Jegets svingende P-kraftfelt også lader sig definere som et psykisk energifelt, hvorved altså for­stås et felt eller område af psykiske energivibrationer. Og da netop de i dette til Jeget knyttede energifelt forekommende vibrationer og spændingstilstande af Jeget bliver oplevet som visse tanker og følel­ser, hvilke faktorer jo udgør dets livsoplevelses byggesten, ses det, at vi i form af det her omtalte af tyngde- og følelsesenergi dannede svingende kraftfelt på realistisk vis møder det i stk. 1-18,19 omtalte scenarium eller skueplads for Jegets livsoplevelse nemlig underbevidstheden. - Uden således at have været nærmere inde på P-kraftfeltets struktur, opbygning og tilknytning til de 4 øvrige grundenergier har vi foreløbigt dannet os et første indtryk af dets eksistens, grundbe­standdele og rent principielle betydning. Og vi kan herefter gå over til at genoptage beskrivelsen af tyngde- og følelsesenergiens respek­tive specifikke karaktertræk. (Vedrørende det psykiske kraftfelt m.v.: se i øvrigt L. B. VI, stk. 2157-2183.)

 

Følelseslivets klimaer

35.

b) I sin egenskab af sanseevne for Jeget ytrer tyngdeenergien sig centralt som evnen til i alle tonearter at føle modvilje, frastødning og antipati mod nogen eller noget. Denne oplysning må dog tages med et vist forbehold, idet tyngdeenergiens rolle i sansemæssig henseende i virkeligheden nærmest er af indirekte karakter og meget nøje er forbundet med den rolle, følelsesenergien spiller.

Som selve navnet siger, ligger den tredje grundenergi - følelses­energien - til grund for Jegets evne til i begrebets allervideste for­stand at kunne føle.  Det er nemlig direkte igennem denne, Jeget registrerer og dermed sanser samtlige de ændringer, der i form af enten vibrationer og svingninger eller skiftende spændingsforhold op­står eller bringes til at opstå i dets af tyngde- og følelsesenergi dannede psykiske kraftfelt. Det er med andre ord igennem følelsesenergien, Jeget har sansemæssig kontakt med den omgivende verden, og man må derfor sige, at denne grundenergi i sin egenskab af sanseevne for Jeget ytrer sig som evnen til at føle.

 

36.

Det blev før nævnt, at tyngdeenergiens rolle i sansemæssig henseende nærmest kun er af indirekte karakter, og at den meget nøje er forbundet med den rolle i samme henseende, som følelsesenergien spiller. Dette udsagn skal vi i det følgende gå over til at begrunde nærmere.

For at forstå tyngdeenergiens rolle i sansningens tjeneste er det nødvendigt, at vi i generelle vendinger beskæftiger os lidt med, hvad der egentligt skjuler sig under begrebet: Jegets følelsesliv. - Som enhver vil kunne iagttage, oplever Jeget i realiteten sit følelsesliv som en serie mere eller mindre hurtigt skiftende STEMNINGER eller stemningskombinationer, hvoraf nogle fornemmes som lyse og andre som grå eller direkte mørke. Om disse stemninger ved vi, at de re­præsenterer en hel skala af sådanne spændende over alle mulige trin og nuancer lige fra de mørkeste mørke over de grå til de lyseste lyse.

Men hvoraf kommer det sig egentlig, at nogle stemninger opleves som værende lyse, andre som værende grå og atter andre som værende di­rekte mørke? - Hvad er i det hele taget en stemning? - Som svar på disse spørgsmål oplyser Martinus, at en stemning er en af Jeget gennem følelsesenergien registreret speciel spændingstilstand mellem tyngde- og følelsesenergien i det af disse to grundenergier dannede psykiske kraftfelt, og afgørende for  om stemningen opleves som værende lys, grå eller direkte mørk, er først og fremmest, om det er tyngdeenergien eller det er følelsesenergien, der er førende i den herskende spændingstilstand. - Er det tyngdeenergien, opleves stemningen som værende overvejende mørk og hadefuld, medens det modsatte er tilfældet, dersom det er følelsesenergien, der har førin­gen.

Disse stemninger, hvoraf følelseslivet i realiteten består, betragter Martinus ligefrem som mentale klimatiske tilstande, der midlertidigt kan herske mere eller mindre lokalt i underbevidsthedsområdet, og han betegner dem i overensstemmelse hermed som "følelseslivets klimaer". Da imidlertid hver eneste stemning vil tendere i retning af henholdsvis "mørke" og "lys", alt eftersom det er tyngde-, eller det er følelsesenergien, der har majoriteten eller overvægten i kom­binationen, bliver det aktuelt at skelne mellem følelseslivets tyngde-­klimaer og dets følelses-klimaer, hvor tyngdeklimaerne naturligvis er repræsenterede ved de stemninger, der er domineret af tyngde­energiens tilstedeværelse og følelsesklimaerne ved de, der er domi­neret af følelsesenergiens tilstedeværelse i blandingen.

Med andre ord: følelseslivet er repræsenteret ved en skala af stem­ninger, der hver især rent objektivt er identiske med en bestemt kom­bination og dertil svarende bestemt spændingstilstand mellem grund­energierne "tyngde" og "følelse".

 

37.

Vi er hermed blevet klar over, at en såkaldt stemning rent objek­tivt er identisk med en speciel spændingstilstand mellem tyngde- og følelsesenergien i det af disse to grundenergier dannede psykiske kraftfelt, samt at det direkte er igennem følelsesenergien, Jeget re­gistrerer og dermed sanser denne spændingstilstand, hvilken det altså subjektivt opfatter eller oplever som netop en særlig stemning. Og vi er således i kontakt hermed klar over, at det specielt er fø­lelsesenergien, der bærer Jegets evne til at sanse tilstandene i det psykiske kraftfelt, hvorimod tyngdeenergien blot spiller rollen som den kontrastfaktor, der ikke blot kan give følelseslivet kolorit, hvor­ved forstås: få det til at fremtræde som en righoldig skala af stem­ninger og stemningsnuancer, men som i det hele taget er en nødven­dig substantiel forudsætning for P-kraftfeltets og derigennem for fø­lelseslivets blotte eksistens.

Kosmisk-kemisk betragtet er samtlige disse stemninger og stem­ningsnuancer altså særlige blandinger af tyngdeenergi og følelsesenergi spændende over alle grader af kombinationsmuligheder fra "lys" til "mørke". Af hensyn til ønsket om på en rationel og anskuelig måde at klassificere nogle af de mest karakteristiske af disse stemninger eller mentale klimaer har vi nedenfor indføjet en symbolskitse, der rent skematisk netop illustrerer hele følelseslivets skalaområde af klimatiske muligheder. På symbolet vekselvirker to langstrakte tre­kantfigurer med hinanden, en skraveret og en hvid. Af disse symbo­liserer den skraverede tyngdeenergien og den hvide følelsesenergien. På midten, hvor tyngde- og følelsesenergien er i ligevægt, er sym­bolet delt ved en fuldt optrukket lodret linie, mærket "0". Denne sym­boliserer grænsen mellem tyngdeklimaerne og følelsesklimaerne, så­ledes at tyngdeklimaerne placerer sig til venstre og følelsesklimaerne til højre for linien. Endvidere er figuren ved hjælp af et antal stip­lede linier yderligere delt op i et antal zoner, der henholdsvis er mærket: a, b, c-c', d og e.  - Taget i den samme rækkefølge sym­boliserer disse zoner: a) de ekstreme (yderliggående) tyngdeklimaer, b) de ordinære tyngdeklimaer, c-c') grænsetilfælde af tyngde- og fø­lelsesklimaer, d) de ideelle følelsesklimaer og e) de ekstreme følel­sesklimaer

Som praktiske eksempler på stemninger eller klimaer, der hen­hører under disse 5 klimakategorier kan i samme rækkefølge anføres:

I) Tyngdeklimaer

a-klimaer: mordlyst, had, hævntørst, raseri, samvittighedsløshed, uhæmmet lyst til at knuse, destruere, flænse og lemlæste.

b-klimaer: jalousi, skinsyge, vrede, harme, irritation, intolerance, arrogance, fornærmelse, foragt, misundelse, skadefryd, forfængelighed, ærgerrighed og magtsyge.

c-klimaer: selvretfærdighed, indignation, hellig vrede, retfærdig harme, nag og bitterhed.

II) Følelsesklimaer

c' -klimaer: uligevægtighed, utålmodighed, skuffelse, mental uro og disharmoni, samvittighedskriser, moralske konflikter, anger og fortrydelse.

d-klimaer: sympati, ligevægt, tålmodighed, tolerance, tilgivelses­trang, overbærenhed, følsomhed, humanitet, retfærdig­hedstrang, medlidenhed, finfølelse og medfølelse samt glæde, velvære, optimisme, behag, hengivenhed og for­elskelse.

e-klimaer: selvmedlidenhed, sentimentalitet, melankoli, vemod, sorg og ulykkelig forelskelse samt frygt, angst, skræk og rædsel.

På grundlag af denne klassificering af nogle af de bedst kendte og mest karakteristiske tyngde- og følelsesklimaer skulle den studerende have mulighed for at danne sig et temmelig godt indtryk af henholds­vis tyngde- og følelsesenergiens natur samt den måde, hvorpå de gør sig gældende i det levende væsens følelsesliv.

På det lige omtalte symbol optræder der en figur, som endnu ikke har været berørt, nemlig den høje, sorte trekantfigur yderst til ven­stre. Denne figur er en intensitetsskala, hvorved forstås en skala, der angiver, hvor intenst et givet klima gør sig gældende i bevidst­hedslivet. Sagen er nemlig den, at et givet klima - f.eks. sorg - kan have mange forskellige styrkegrader lige fra en overfladisk be­drøvelse og til den mest bundløse fortvivlelse. Muligheden af disse forskellige styrkegrader beror på, at det givne klima som identisk med en bestemt tyngde-følelsesspændingstilstand kan beherske be­vidsthedsfeltet i et større eller mindre omfang, hvorved det natur­ligvis opleves tilsvarende mere eller mindre intenst. Begrænser det sig til at beherske en ganske lille lokalitet af P-kraftfeltet, gør det sig altså kun svagt bemærket i den samlede livsoplevelse, hvorimod det fuldstændigt dominerer denne, dersom det omfatter hele bevidst­hedsfeltet. Og det er altså udvalget af disse muligheder, den sorte, koniske intensitetsskala med ydergrænser angivet ved "minimum" og "maximum" har til opgave at illustrere. Men yderligere spiller den i kontakt hermed en rolle i det forhold, at der i livsoplevelsen ud­mærket på én gang kan optræde flere forskellige stemninger med hver sin styrkegrad eller intensitet, og endda stemninger eller klimaer, der hører hjemme i vidt forskellige klimazoner, hvilket beror på, at der i visse "lag" af det psykiske kraftfelt kan optræde én spændings­tilstand og i andre en helt anden. Ja, i virkeligheden kan der på en gang optræde et relativt stort antal lokale spændingstilstande, hvilke i livsoplevelsen gør sig gældende som en hel akkord af stemninger, der sædvanligvis går op i en højere subtil enhed af mere eller mindre harmonisk karakter. Som et ikke ualmindeligt eksempel på en sådan akkord af stemninger kan f.eks. nævnes kombinationen: jalousi, had og ulykkelig forelskelse. Og som et andet: venlig bestemthed.

Hidtil har vi kun omtalt tyngde- og følelsesenergien i deres egen­skab af sanseevne for Jeget, men vi skal nu i modsætning hertil berøre dem i deres egenskab af manifestationsevne, hvorved det vil vise sig, at der er tale om en betydningsmæssig ombytning af deres respektive funktionelle roller. Mens nemlig tyngdeenergiens rolle i sansningens tjeneste nærmest kun var af indirekte og sekundær karakter, hvori­mod følelsesenergiens var af direkte og primær karakter, er forholdet nøjagtigt det omvendte, hvor det drejer sig om disse to grundener­giers roller i manifestationens tjeneste. Der er det nemlig tyngdeenergien, der spiller den primære rolle, medens følelsesenergien kun spiller en indirekte og sekundær rolle.

I sin egenskab af manifestationsevne for Jeget ytrer tyngdeenergien sig som evnen til at mobilisere dynamisk kraft, ja i det hele taget som evnen til at udvikle enhver form for dynamisk aktivitet, og den for­nemmes i overensstemmelse hermed som en uudslukkelig, dynamisk livs-flamme eller livs-ild, der i det ene øjeblik kan ulme og gløde og i det næste flamme op til et knitrende bål af initiativ. Tyngdeenergien er kort sagt Jegets dynamiske og dermed også dets dræbende evne.

I modsætning hertil ytrer følelsesenergien sig som Jegets evne til at dæmme op for tyngdeenergiens dynamiske, ekspansive og iltre væ­sen og dermed som dets evne til at beherske, kontrollere og tæmme den ved tyngdeenergien repræsenterede kraftudviklingsevne, kort sagt: som evnen til at udvise selvbeherskelse. Og det ses heraf, at følel­sesenergiens rolle i manifestationens tjeneste målt med den rolle, tyngdeenergien spiller, nærmest er af indirekte og sekundær karakter, idet følelsesenergien i hovedsagen indskrænker sig til at virke som dén nødvendige modkomponent, hvis eksistens er en betingelse for, at tyngdeenergiens ekspansive væsen i praksis kan udnyttes til fordel for etableringen af dynamisk kraft (herunder vilje-kraft).

 

Tyngde- og følelsesenergien som elementarlivsytringer

38.

c) Vi er hermed nået frem til fase c) i vores fremstilling af tyngde- og følelsesenergiens specifikke karaktertræk, hvilket nærmere betegnet vil sige, at vi er nået frem til det punkt, hvor det er beskrivelsen af deres fremtræden som menneskelige elementarlivsytringer, at det drejer sig om.

I kontakt med den omstændighed, at tyngde- og følelsesenergien specielt bærer Jegets følelsesliv, er der tale om, at de nævnte to grundenergier i deres fremtræden som menneskelige elementarlivsy­tringer kommer til syne som specielle momenter ved den side af menneskets handlingsliv, der specielt kan betragtes som udslag af det fungerende følelsesliv. Og det vil her vise sig, at det på samme må­de, som det kunne lade sig gøre at opdele følelseslivets klimaer i tyngdeklimaer og følelsesklimaer, også vil kunne lade sig gøre at op­dele den "side" af manifestationerne, der specielt udgør udslag af følelseslivet, i tyngdemanifestationer og følelsesmanifestationer, hvil­ket altså vil sige manifestationer, der respektive er domineret af tyngde- og følelsesenergiens henholdsvis dræbende og livgivende ten­dens. Ja, det ville endog kunne lade sig gøre at foretage en lige så specifik klassificering af manifestationerne, som det var muligt med hensyn til klimaerne, idet der til hvert eneste klima svarer en ganske bestemt, typisk manifestationsart. En så gennemført klassificering er imidlertid overordentlig omfattende og vil stille krav til en plads, som det i nærværende kursus ikke er muligt at yde den, hvorfor vi skal nøjes med at give en række praktiske eksempler på udprægede tyngde­manifestationer, hvorved altså forstås manifestationer, i hvilke tyng­deenergien er førende i forhold til følelsesenergien, samt en række eksempler på ideelle og ekstreme følelsesmanifestationer, hvorved henholdsvis forstås manifestationer, i hvilke følelsesenergien befinder sig i et gunstigt og et ugunstigt overlegenhedsforhold til tyngdeener­gien. Ved et ugunstigt overlegenhedsforhold forstås en kombination, i hvilken følelsesenergien er så kraftigt repræsenteret i forhold til tyng­deenergien, at den i stedet for at virke livgivende snarere virker om ikke just direkte dræbende, så i det mindste hæmmende og lammende på den ideelle eller normale livsudfoldelse, der netop er betinget af et gunstigt kombinationsforhold mellem grundenergierne: tyngde og følelse.

Tyngdemanifestationer

Som praktiske eksempler på tyngdemanifestationer, hvorved altså forstås manifestationer, hvor det særligt er tyngdeenergien, der gør sig bemærket og lader sig studere, skal blandt andre nævnes: mord, drab, vold, lemlæstelse, brutalitet, sadisme, vandalisme, hærværk, grusomhed og hævnakter samt raseriudbrud, hidsighedsudbrud, vredes­udbrud, eder og forbandelser m.v. Men ligeledes er sådanne manife­stationer som sårende ord, giftige bemærkninger, sladder, spot, bag­talelse, arrogance, dømmesyge, ytringer af hån og skadefryd samt åndelig grusomhed eksempler på manifestationer, i hvilke tyngdeener­giens symptomer er overordentligt stærkt dominerende.

På grundlag af disse eksempler kan vi således udtale, at overalt, hvor en bevægelsesmanifestation og dermed et begivenhedsforløb for­mer sig som en destruktionsproces, udgør den i udpræget grad en manifestation af "det dræbende princip" og dermed en ytring af ver­densaltets anden kosmiske grundenergi, tyngdeenergien.

Følelsesmanifestationer

Som praktiske eksempler på ideelle følelsesmanifestationer, hvorved forstås manifestationer, hvor følelsesenergien i et ideelt om­fang dominerer over tyngdeenergien, kan blandt andre nævnes: koldblodighed, flegma, ligevægtighed, uforstyrrelighed, moralsk mod og ydmyghed, samt overbærenhed, ægte høflighed, sagtmodighed, tålmo­dighed, mildhed, venlighed, sympatiske smil, ros, kærtegn, kunst, ro­mantik og humor. - Samtlige disse eksempler er altså udtryk for ma­nifestationer og dermed bevægelsesytringer, i hvilke tyngdeenergiens dynamiske egenskaber i kraft af følelsesenergiens modererede overvægt udnyttes til fordel for en velkontrolleret og livgivende skabelse.

Imidlertid vil der også kunne fremdrages eksempler på følelsesma­nifestationer, der bærer præg af, at følelsesenergien i overdimensio­neret grad er førende i forhold til tyngdeenergien, hvilket har til føl­ge, at dennes dynamiske egenskaber i større eller mindre grad under­kues på en ufordelagtig måde. Af sådanne ekstreme og til e-kli­maerne svarende følelsesmanifestationer kan f.eks. nævnes: senti­mentalitet, melankoli, sløvhed, depression, livslede og unaturlig træt­hed, ytringer af frygt, forskrækkelse, angst, skræk og rædsel samt lampefeber, nervøsitet, mindreværdskomplekser, hypokondri, hysteri, gråd og selvmord (ekstatisk fremkaldte selvmord naturligvis undtaget).

- Det ses tydeligt, hvorledes manifestationerne i disse eksempler i overdimensioneret grad bærer præg af følelsesenergiens kontraktive og på en vis måde antidynamiske natur og indflydelse, hvorved de måske bedre end eksemplerne på de ideelle følelsesmanifestationer tjener som grundlag for et studium af følelsesenergien i dens frem­træden som elementarlivsytring.


Tyngde- og følelsesenergiens ytringer i naturprocesserne

39.

d) Vi skal nu afslutte omtalen af tyngde- og følelsesenergiens speci­fikke karaktertræk med at gøre rede for, på hvad måde de hver især ytrer sig i det af naturen befordrede adfærdsmønster, kort sagt: i naturprocesserne.

For tyngdeenergiens vedkommende er der først og fremmest tale om, at denne i kontakt med sit ekspansive, dynamiske væsen ytrer sig som en bevægelsesfremmende faktor, hvoraf følger, at den kommer til syne i overhovedet enhver manifesteret stambevægelse som overvejende ansvarlig for dennes eksistens. Thi som identisk med net­op den dynamiske, ekspansive komponent i alt, hvad der hedder spæn­ding, kraft og kraftfelter, udgør den selve hovedfaktoren i al skabelse af kvantitativ bevægelse, der jo, som det vil vides, først og fremmest er repræsenteret ved stambevægelsen. Og i overensstemmelse hermed udgør bl.a. alt, hvad der kommer ind under sådanne begreber som VARME, udvidelse, ekspansion, eksplosion, ild, forbrænding, fordamp­ning, fordøjelse, betændelse, destruktion, nedbrydning, dematerialisa­tion, energiudvikling ved fusion og fission samt radioaktiv stråling m.v. typiske eksempler på bevægelsesytringer i naturen, der i overvejen­de grad er præget af tyngdeenergiens principielle væsen. - Man kan således kort sige, at tyngdeenergien i naturprocesserne centralt ytrer sig som et dynamisk og destruktivt moment.

For følelsesenergiens vedkommende stiller sagen sig direkte modsat, thi i kontakt med sit kontraktive og stabiliserende væsen ytrer denne sig først og fremmest som en bevægelseshæmmende faktor, hvoraf følger, at den kommer til syne overalt i naturen, hvor der indtræder eller optræder ligevægtstilstande. Thi som identisk med den kontrak­tive og stabiliserende komponent i enhver form for spænding eller kraft, udgør den selve hovedfaktoren i dannelsen af alle balance- og ligevægtstilstande, for hvilke den således i overvejende grad er an­svarlig. Og det vil på grundlag heraf kunne forstås, at alt, hvad der kommer ind under begreber som KULDE, frost, sammentrækning, kontraktion, implosion, afkøling, fortætning, fordråbning, forfrysning, materialisation og krystallisation udgør eksempler på naturprocesser og dermed bevægelsesmanifestationer, der i overvejende grad er behersket af følelsesenergiens indflydelse og tilstedeværelse. Følelses­energien kan således kort karakteriseres som et stabiliserende, op­byggende og konstruktivt moment i de ved naturprocesserne repræsen­terede bevægelsesmanifestationer.

 

Konklusion

40.

Hermed har vi så gennemført beskrivelsen af tyngde- og følelses­energiens specifikke karaktertræk og dermed i det hele taget frem­stillingen af følelseslivets grundenergier, og vi har især på grundlag af de praktiske eksempler haft rig lejlighed til at danne os et indtryk af, at tyngde- og følelsesenergien i et og alt udgør hinandens diame­trale modsætninger og dermed, at de som kvalitative vibrationsfæno­mener betragtet retmæssigt tilkommer prædikatet: kontravibrationer. Thi mens tyngdeenergien rent principielt udgør kvalitativ vibration i et plan eller en dimension af destruktiv og dræbende karakter, udgør i modsætning hertil følelsesenergien kvalitativ vibration i et plan eller en dimension af opbyggende og livgivende natur. - Senere i kurset skal vi komme i endnu nærmere berøring med betydningen af disse to grundenergiers kontrære egenskaber, end vi her har været det, og bl.a. blive vidne til, hvorledes de også indebærer et kosmisk-kemisk eller mentalhygiejnisk aspekt af den allerstørste praktiske betydning.

- Og hermed skal vi så afslutte fremstillingen af følelseslivets grundenergier til fordel for en omtale af tankelivets bærende grund­energier.

 

Spørgsmål til lektion 12

 

1.           Hvad forstås ved begrebet: P-kraftfeltet?

2.           Hvilken rolle spiller P-kraftfeltet i første række?

3.           Hvilken relation består der mellem P-kraftfeltet og Jegets tanke- og følelsesliv?

4.           a) Er det korrekt at omtale det svingende eller vibrerende P-­kraftfelt som et energifelt; og b) i bekræftende fald: har dette energifelt noget med det i stk. 1-18,19 omtalte underbevidstheds­felt at gøre?

5.           Hvorledes ytrer tyngdeenergien sig i dens egenskab af sanseevne for Jeget?

6.           Hvorledes ytrer følelsesenergien sig i dens egenskab af sanseevne for Jeget?

7.           a) Er det tyngdeenergien, eller b) er det følelsesenergien, der i sansemæssig henseende spiller den primære rolle?

8.           I praksis gør følelseslivet sig gældende som et stemningsliv: hvad er i sin objektive, kosmisk-kemiske analyse en stemning?

9.           a) Er det gennem tyngdeenergien, eller b) er det gennem følelses­energien, Jeget direkte registrerer og dermed sanser dé specielle objektive omstændigheder, det subjektivt opfatter som visse stemninger?

10.         Martinus omtaler også de til følelseslivet hørende stemninger som "følelseslivets klimaer", og han skelner endvidere mellem tyngde­-klimaer og følelses-klimaer: hvori består rent objektivt (kosmisk­kemisk) forskellen mellem disse to typer klimaer?

11.         Hvorledes ytrer tyngdeenergien sig i dens egenskab af manifesta­tionsevne for Jeget?

12.         Hvorledes ytrer følelsesenergien sig i dens egenskab af manifesta­tionsevne for Jeget?

13.         a) Er det tyngdeenergien, eller b) er det følelsesenergien der i manifestationsmæssig henseende spiller den primære rolle?

14.         a) Hvad forstås ved tyngde-manifestationer; og b) hvad forstås ved følelsesmanifestationer?

15.         a) Hvad forstås ved ideelle følelsesmanifestationer: og b) hvad forstås ved ekstreme følelsesmanifestationer?

16.         Hvorledes ytrer tyngdeenergien sig centralt i det af naturen be­fordrede adfærdsmønster?

17.         Hvorledes ytrer følelsesenergien sig centralt i det af naturen be­fordrede adfærdsmønster?