Lektion 10

 

Begrebet: "En grundenergi" (fortsat fra lektion 9)

17.

Vi er hermed kommet til at se på stambevægelsen som en reali­tet, der objektivt er opbygget af 6 kosmiske grundbevægelser, som hver især direkte udgør en særdeles karakteristisk elementarmanife­station af bevægelsens princip. Imidlertid kan det til at begynde med være vanskeligt at forstå og forestille sig, hvorledes en bevægelse i praksis kan være opbygget af hele 6 grundbevægelser, hvilket dog først og fremmest skyldes, at der endnu ikke er gjort rede for på hvad måde disse grundbevægelser i det hele taget ér bevægelse. Det skal derfor til en begyndelse oplyses, at de nævnte grundbevægelser på in­gen måde er bevægelse i samme betydning, som stambevægelsen er bevægelse, hvilket i realiteten vil sige, at de ikke er bevægelse af kvantitativ karakter. De er derimod bevægelse af kvalitativ ka­rakter, og i virkeligheden tilfører de i overensstemmelse hermed livsoplevelsen hele dens indhold af kvalitative momenter, hvilket for ­øvrigt tilkendegiver, at bevægelsesprincippet, som de alle 6 direkte er individuelle elementarmanifestationer af, ikke blot ligger til grund for eksistensen af livsoplevelsens indhold af kvantitative momenter, men i kraft af sit identitetsforhold til moderenergien dybest set også til grund for dens indhold af kvalitative momenter, hvad vi i det føl­gende skal komme nærmere ind på.



Symbolskitsen viser, hvorledes stambevægelsen i dens fremtræ­den som en objektiv funktion og som identisk med en opbygning af 6 kosmiske grundenergier igennem en vekselvirkning med Jegets sansemekanisme tilfører livsoplevelsen 6 "store" universelle grund-kvaliteter. Af disse er dens samtlige kvalitative momenter bygget op, og de kan i overensstemmelse hermed karakteriseres som livs­oplevelsens kvalitative urelementer. I nærværende tilfælde er den af de 6 grundenergier opbyggede objektive stambevægelse markeret ved figur "A", mens oplevelsen og dermed erkendelsen af de 6 kosmiske grundenergier eller grundbevægelser som sædvanligt er markeret ved figur "C". De øvrige figurer har også den sædvan­lige betydning.





Utvivlsomt ligger det læseren stærkt på sinde at spørge, hvad der nærmere forstås ved bevægelse af kvalitativ karakter? - Herved for­stås bevægelse, der med hensyn til funktionsforløb ytrer sig som funk­tion i en dimension (retning) af rent kvalitativ natur, hvilket altså vil sige bevægelse, der ytrer sig som en rent kvalitetsdimensionel funk­tion. Med hensyn til de 6 grundbevægelser er netop disse identiske med respektive funktioner i 6 indbyrdes forskellige kvalitetsdimen­sioner af udpræget universel natur, og den enkelte grundbevægelse vil i overensstemmelse hermed kunne defineres som en elementarfunktion, der består i, at det noget ("legeme"), ved hvilket den netop ér en elementarfunktion, i forhold til noget andet ændrer position i en til den pågældende grundbevægelse svarende ganske bestemt, universel kvalitetsdimension. - Dette kan lyde meget lærd, men desværre også meget uforståeligt og indviklet, og vi skal derfor gøre et forsøg på igennem et praktisk eksempel at vise, hvad det er, der menes med kvalitetsdimensionelle funktioner eller bevægelser.

Tænk Dem, at De er tilskuer til en pantomimeforestilling, i hvil­ken der kun optræder en enkelt person! Hvad er egentlig en sådan soloforestilling andet end en fremvisning af en mere eller mindre kompliceret serie simple stambevægelser? - Ja, svaret afhænger jo i høj grad af, fra hvilken synsvinkel forestillingen betragtes. Betrag­tet fra en snæver materialistisk synsvinkel ér den faktisk ikke andet end en serie simple stambevægelser, der i gunstigste fald vil kunne beskrives eksakt i tid og rum. Men set fra en diametralt modsat synsvinkel, fra en livsytrings synsvinkel, er den omtalte pantomime­forestilling ikke så lidt andet og mere end en sådan serie tids- og rumdimensionelle bevægelser. Ja, set herfra er disse bevægelser så at sige blot "bærere" af noget dybereliggende, som vi opfatter som det væsentlige og dermed som det primære ved forestillingen, i for­hold til hvilket selve de pågældende bevægelsesytringer blot udgør no­get "ydre" og sekundært. Thi set fra denne synsvinkel er der tale om, at bevægelserne rummer, udtrykker og fortæller noget, hvilket "noget" vi vel at mærke ikke hverken ser, opfatter eller registrerer ved hjælp af vores øjne, sådan som tilfældet er med hen­syn til stambevægelserne som sådanne, hvorimod vi registrerer og sanser det udelukkende ved hjælp af vores bevidsthed eller psyke. Snart fortæller bevægelserne måske om sorg, fortvivlelse og hjertekval, snart om mod, list og snedighed, snart om had, jalousi og hævn­tørst og atter snart om sympati og kærlighed. Udelukkende ved sig selv fortæller de pågældende bevægelser en hel historie, en historie om menneskelige tanker, ønsker og følelser, vilje og begær m.v. - kort sagt en historie om menneskelige bevidsthedstilstande; og den fængsler, optager og rører os. - Men hvordan kan disse bevægelser nu det? Hvordan kan de blive i stand til at fortælle en sådan righoldig og fængslende historie?

Det kan de først og fremmest kun, fordi de udgår fra et levende væsens - her i dette tilfælde fra et menneskes bevidsthed eller psyke i forbindelse med, at nævnte væsen igennem en bestemt virksomhed i netop sin bevidsthed nedlægger "noget" i hver eneste manifesteret stambevægelse, nemlig det "noget", vi som tilskuere igennem en modsvarende strengt personlig bevidsthedsvirksomhed tyder som pan­tomimeforestillingens idé, mening og pointe, som dens indhold af men­neskelige tanker og følelser, ønsker, begær og vilje, kort sagt: som dens indhold af menneskelige bevidsthedskvaliteter. - Nedlægningen af dette "noget", som vi for nemheds skyld kan omtale som "kvalitets­momentet", falder således fuldstændigt sammen med selve den rent praktiske skabelse af den enkelte stambevægelse og beror i virkelig­heden på, at handlingslivet meget nøje er synkroniseret med det egentlige bevidsthedsliv i forbindelse med, at skabelsen af enhver stambevægelse i overensstemmelse hermed i realiteten former sig som en samtidig manifestation af 6 kosmiske grundbevægelser. Thi det er netop igennem en viljeledet og dermed bevidsthedsstyret mani­pulering med disse 6 grundbevægelser, en manipulering, på foranled­ning af hvilken de bringes til at indgå forskelligt kombinerede for­bindelser, at kvalitetsmomentet ikke blot etableres, men også antager lige akkurat den specielle karakter, som er nødvendig for, at den en­kelte stambevægelse som tilsigtet kan illudere en bestemt menneske­lig bevidsthedstilstand, hvad enten det nu er sorg eller glæde, list, brutalitet, had eller ømhed m.v. Men heraf følger omvendt, at grund­bevægelserne med hensyn til deres tilstedeværelse i de enkelte stam­bevægelser i praksis ytrer sig og således må spores som disses ind­hold af menneskelige bevidsthedskvaliteter.

Med andre ord: de 6 kosmiske grundbevægelser, hvoraf enhver stam­bevægelse er opbygget, ytrer sig i praksis som stambevægelsens ind­hold af bevidsthedskvaliteter - hvilke i overensstemmelse hermed for hver enkelt stambevægelses vedkommende lader sig reducere til en specifik kombination af netop 6 "store" universelle grundkvaliteter, nemlig til en kombination af INSTINKT, TYNGDE (dynamik), FØLEL­SE, INTELLIGENS, INTUITION og HUKOMMELSE.




­Symbolskitsen illustrerer, hvorledes al bevægel­sesenergi i sin kosmiske analyse er opbygget af 6 universelle grundbevægelser eller grundenergier, der bæres og fastholdes i en vis organisation af en syvende grundenergi. Samtidig forsøger symbolskit­sen at anskueliggøre, hvorledes de 6 grundenergier som grundbevægelser betragtet er bevægelse i 6 forskellige kvalitetsdimensioner (angivet ved pile­ne), hvilke retmæssigt tilkommer navne, der sva­rer til de respektive grundenergiers navne: in­stinktdimensionen, tyngdedimensionen osv. Den punkterede trekant i symbolets midte antyder, at al bevægelsesenergi uden undtagelse eksisterer i tilknytning til et levende væsen (eventuelt flere).

- Hver af grund­bevægelserne (grundenergierne) repræsenterer således en af disse 6 universelle grundkvaliteter, hvoraf følger, at det bliver aktuelt at tale om henholdsvis instinkt-bevægelse, tyngde-bevægelse, følelses-bevægelse, intelligens-bevægelse, intuitions-bevægelse og hukommelses-bevæ­gelse, og det er netop bevægelse af denne natur vi foran har omtalt som bevægelse af kvalitativ karakter, som kvalitetsdimensionel bevæ­gelse. Ganske vist kan det sikkert på nuværende stadium være vanske­ligt at indse, hvorledes kun 6 grundbevægelser kan være i stand til at danne basis for det væld af menneskelige bevidsthedskvaliteter og dis­ses nuancer, som vi ved eksisterer, thi forståelsen heraf vil først for alvor kunne tilegnes, efterhånden som beskrivelsen af disse grundbe­vægelsers specifikke naturer skrider frem.

 

18.

Som det af det foranstående fremgår, beror de i en pantomimefore­stilling implicerede stambevægelsers evne til at fortælle en historie i hovedsagen på, at de pågældende stambevægelser er opbygget af forskellige kombinerede forbindelser af de 6 kosmiske grundbevægel­ser. Men da dette at fortælle en historie, og ydermere en historie, som fængsler og gør indtryk på tilskueren, er det samme som at præstere en vis form for skabelse, og man netop tager hensyn til, at den enkelte stambevægelses evne til at præstere en sådan speciel skabelsesakt beror på tilstedeværelsen af dé 6 grundbevægelser, hvor­af den i hvert enkelt tilfælde er bygget op, da ses det, at disse grund-bevægelser hver og en som ventet opfylder den kosmologiske energi-definition, der lyder: energi er evnen til at præstere skabelse. Thi hver eneste af de pågældende grundbevægelser præsterer igennem sam­virket med de 5 øvrige en for vedkommende grundbevægelse særdeles karakteristisk, elementær grundskabelse, men vel at mærke en grund­skabelse af rent kvalitativ natur, og de tilkommer derfor også ret­mæssigt alle at blive karakteriseret som kosmiske grund-energier, hvilket for øvrigt er den betegnelse, Martinus i sit hovedværk for­trinsvis benytter. - Vi er således nu i den situation, at vi i over­ensstemmelse med det konstaterede identitetsforhold mellem fakto­rerne en grundbevægelse og en grundenergi kan definere en grunde­nergi som evnen til at præstere en absolut karakteristisk, elementær grundskabelse af kvalitativ natur. Og det kan for en ordens skyld til­føjes, at de 6 kosmiske grundenergier er navngivne i overensstem­melse med dé 6 universelle grundkvaliteter, de i deres fremtræden som grundbevægelser repræsenterer, hvilket altså vil sige, at det er aktuelt at tale om henholdsvis instinktenergi, tyngdeenergi, følelses­energi, intelligensenergi, intuitionsenergi og hukommelsesenergi.

Med andre ord: en kosmisk grundenergi defineres som evnen til at præstere en absolut karakteristisk, elementær grundskabelse af kva­litativ natur. - Denne definition udtrykker således fundamentalt, hvad begrebet "en grund-energi" i realiteten dækker over.

 

19.

Når vi som grundlag for en fremstilling af, hvorledes de kosmiske grundenergier i deres fremtræden som grundbevægelser rent praktisk ytrer sig, har valgt en pantomimeforestilling, skyldes det ganske en­kelt den omstændighed, at netop en pantomimeforestilling med hensyn til udtryksmiddel helt og holdent bygger på, hvad vi spontant forstår ved stambevægelsen, og derfor bedre end noget andet egner sig til at demonstrere, hvorledes der i stambevægelsen må være indeholdt noget aldeles væsentligt, nemlig de 6 grundbevægelser eller grundenergier, som vi fra nu af vil benævne dem. Men naturligvis er det ikke blot i en pantomimeforestillings bevægelser, at grundenergierne er til stede. Nej, de er ufravigeligt til stede i en hvilken som helst manifesteret bevægelse, og vi møder dem således overalt, hvor manifestation af bevægelse finder sted, og i hvert eneste tilfælde fortæller de pågæl­dende stambevægelser igennem deres grundenergikombinationer for den, som har øjne og øren at se og høre med, en historie om leven­de væseners tanker og følelser, vilje, ønsker og begær, en historie om enten primitivitet eller højintellektualitet, brutalitet eller barm­hjertighed, had eller kærlighed, kosmisk lys eller kosmisk mørke, kort sagt: en historie om levende væseners bevidsthedstilstande. Ud­går således bevægelsesmanifestationerne fra mennesker f.eks. i form af talesprog, skriftsprog, fingersprog, billedsprog, tegnsprog og talsprog eller eventuelt i form af kunstnerisk udfoldelse som f.eks. ma­leri, tegning, skulptur, litteratur, digt, poesi, ballet og musik for slet ikke at tale om det almene menneskelige adfærdsmønster, ja, så fortæller de pågældende bevægelsesmanifestationer naturligvis specielt en historie om menneskelige bevidsthedstilstande, forudsat at man kan tyde deres indhold af grundenergikombinationer. Udgår bevægelsesma­nifestationerne derimod fra dyr, fugle eller insekter m.v. f.eks. i form af sang og anden lydfrembringelse samt i form af adfærdsmøn­stret, ja, så fortæller de for den tilstrækkeligt trænede iagttager en historie om specielle dyriske bevidsthedstilstande og -kvaliteter. Men ikke nok med det: det kosmisk bevidste og dermed intuitivt begavede menneske ser også i bevægelsesmanifestationer, der udgår fra plante-væsener, fra organer, celler, atomer og elektroner samt fra klo­der, sole, solsystemer og mælkevejssystemer, levende væseners bevidsthedstilkendegivelser, levende væsener, som ganske vist i det kosmisk bevidstløse jordiske menneskes øjne synes både fjerntstående og fremmedartede - ja, lige frem uvirkelige, men som i det kosmisk bevidste væsens øjne i nøjagtigt lige så høj grad er en åbenbaring af livsformer, er en åbenbaring af udødelige gudesønner i Guddommens altfavnende organisme, som "han" selv er det. Thi for det kosmisk indviede væsen er absolut hele verdensaltet med alt, hvad det rummer, levende, ligesom overhovedet enhver bevægelsesmanifestation er en be­vidsthedstilkendegivelse, i hvilken grundenergierne er til stede i et tilsvarende særligt kombinationsforhold ved bevidsthedstilkendegivelsens kvalitet. - For den indviede er kort sagt bevægelsen livets fornemste kendetegn, er livets allerhøjeste ytringsform.

Med andre ord: overhovedet enhver bevægelsesmanifestation er identisk med en livsytring, som har sit absolutte udgangspunkt i et levende væsens bevidsthed, og som i sin kosmiske analyse udgør en til manife­stationens kvalitet svarende speciel kombination af verdensaltets 6 kosmiske grundenergier, der alle som én tilkommer definitionen: ev­nen til at præstere en absolut karakteristisk, elementær grundskabelse af kvalitativ natur. - Og hermed er vi så nået frem til at have fast­lagt, hvad begrebet "en grundenergi" dækker over, og kan herefter indlede en fremstilling af de enkelte grundenergiers specifikke natu­rer samt en motivering for valget af de navne, de hver især kende­tegnes ved.

 

Den kvantitative og den kvalitative bevægelseskategori

20.

Forinden vi for alvor indlader os på en beskrivelse af grundener­giernes specifikke naturer, er der som følge af temaets vigtighed grund til endnu engang at betone, at vi med hensyn til grundenergier­ne i deres fremtræden som grundbevægelser er kommet i berøring med en helt anden kategori af bevægelse end den, stambevægelsen og de fire aflæggerbevægelser repræsenterer. Medens det nemlig er både naturligt og hensigtsmæssigt at karakterisere denne sidstnævnte bevæ­gelseskategori som den kvantitative, eftersom den er repræsen­teret ved livsoplevelsens 5 kvantitative urelementer, vil det i mod­sætning hertil være påkrævet at karakterisere den bevægelseskategori, grundenergierne repræsenterer. som den kvalitative, eftersom grundenergierne som tidligere bemærket forsyner livsoplevelsen med samtlige dens kvalitative momenter og derfor i overensstemmelse her­med gør krav på at blive betegnet som livsoplevelsens kvalitative urelementer.

Naturligvis vil det til at begynde med byde på vanskeligheder helt at gøre sig fortrolig med den kvalitative bevægelsesform og dermed be­vægelse, der hører ind under den kvalitative bevægelseskategori. Thi ingen før Martinus har for alvor formået at påvise denne bevægelses­kategoris eksistens, hvorfor mennesket indtil vores tid heller ikke kan have nogen nævneværdig mental træning i at operere med bevægelse, der henhører under nævnte kategori. Ganske vist har mennesket for ­længst opdaget tilværelsens kvalitative værdier og dermed dens kva­litative "side", men i hovedsagen står det trods alt uforstående over for denne side. Med sin påvisning og fremstilling af grundenergierne er Martinus den første, som fundamentalt afdækker dette mysterium og dermed den første, som totalt afslører, hvad tilværelsens kvalita­tive side dybest set grunder sig på og dermed skylder sin eksistens.

Den side af tilværelsen, vi opfatter som dens kvalitative, skyldes helt og holdent grundenergiernes tilstedeværelse og kombinationsfor­hold i hver eneste af dens detaljer (bevægelser), erklærer Martinus. Det er grundenergierne, mennesket møder som sødmen i blomstens duft og pragten i den flammende solnedgang, som "himlen" i barnets åbne, frejdige blik og helvedet i krigsskuepladsens dræbende inferno, som logikken i fysikkens ligninger og som det ærefrygtindgydende ved sfinksen og pyramiderne. De er komikken i komedien, tragikken i tra­gedien og spotten i satiren. De er inderligheden i moderens forbøn for sit barn såvel som falskheden i charlatanens hjerte, de er evigheden i gulspurvens triller og telegraftrådenes nynnen, og de er læng­slen og lidenskaben i kønnenes attrå mod hinanden. Grundenergierne er tingenes væsen, ja, de er selve livets urstof. Intet af "det skabte" eksisterer uden i kraft af dem. Alt, hvad vi iagttager og erkender gennem vores sanser, fysiske såvel som psykiske, består af dem, og intet af dette består af andet end dem. Selv de 5 kvantitative bevægel­sesarter skylder til syvende og sidst grundenergierne deres hele ek­sistens, idet disse er de bærende elementer i den stambevægelse, hvoraf de 4 aflæggerbevægelser er subjektive konsekvenser.

Det vil således kunne forstås, at grundenergierne indtager en ud­præget central plads i Martinus kosmologi, og at vi i overensstem­melse hermed føler os tilskyndet til at gøre lidt ekstra meget ud af omtalen af dem.

Med andre ord: de 6 kosmiske grundenergier og de 5 universelle be­vægelsesarter repræsenterer hver sin kategori af bevægelse, nemlig henholdsvis den kvalitative og den kvantitative bevægelseskategori. Be­vægelserne inden for den kvalitative bevægelseskategori er udelukken­de af kvalitativ natur og må i overensstemmelse hermed anses for at være bevægelse af en højere og mere sublim orden, end tilfældet er med bevægelserne inden for den kvantitative bevægelseskategori. - At kun de 6 grundenergier bliver omtalt i forbindelse med den kva­litative bevægelseskategori er ingen tilfældighed, men skyldes, at mo­derenergien repræsenterer sin egen bevægelseskategori, der er om ­end endnu mere sublim i sin natur end den kvalitative. Men herom senere under specialomtalen af moderenergien.

 

Baggrunden for valget af grundenergiernes navne

21.

Indledningsvis skal det bringes i erindring, at de til den kvalitative bevægelseskategori hørende 6 kosmiske grundenergier kendetegnes ved navnene: instinktenergien, tyngdeenergien, følelsesenergien, intelli­gensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien.

I forbindelse hermed ved vi i øvrigt, at hovedrealiteten "det skabte", hvis eksistens netop disse 6 grundenergier fundamentalt danner objektiv basis for fraregnet det såkaldte bevidsthedsarkiv, repræsenterer den samlede kosmiske strukturs underbevidsthedsområde, og vi vil i na­turlig overensstemmelse hermed vedtage fremover at omtale de pågæl­dende 6 grundenergier som "undergrundsbevidsthedsgrundenergierne". – I modsætning hertil vil den syvende grundenergi, moderenergien, være at karakterisere som en overbevidsthedsgrund­energi, idet den identisk med ovenstående danner den fundamentale objektive basis for eksistensen af Jegets skaberevne og dermed for eksistensen af den kosmiske strukturs overbevidsthedsområde.

Som det vil kunne ses, har Martinus valgt at kendetegne underbe­vidsthedsgrundenergierne ved navne, der direkte refererer til, hvad vi umiddelbart forstår ved psykiske evner og funktioner. Således be­nytter vi jo så godt som dagligt begreber som instinkt og følelse, in­telligens, intuition og hukommelse, og vi gør det i bevidstheden om, at det er psykiske og ikke fysiske størrelser, vi taler om. Men hvad de pågældende begreber dybest set reelt dækker over, ved det jordi­ske menneske ikke desto mindre almindeligvis slet ikke. For Marti­nus står det imidlertid aldeles klart, at de dækker over menneskets personlige rent subjektive fornemmelse af de 6 underbevidsthedsgrundenergiers tilstedeværelse i dets bevidsthed eller psyke. Denne for­nemmelse er dermed i overensstemmelse med det igennem intuitionen erkendte faktum, at nævnte bevidsthed eller psyke under protektorat af moderenergien er opbygget af netop disse 6 kosmiske grundener­gier. Det gælder ikke alene for de energivibrationers vedkommende, Jeget registrerer som sine tanker og følelser, og som dermed udgør det objektive grundlag for dets livsoplevelse. Det gælder også for det apparaturs vedkommende, igennem hvilket Jeget er i stand til at ma­nifestere såvel som sanse disse specielle energivibrationer, altså dets psykiske sanse- og manifestationsapparatur. Også dette er opbygget af de 6 underbevidsthedsgrundenergier, der udgør dets fundamentale ho­vedaktiver, hvilket Jeget direkte registrerer på den måde, at det i såvel sanse- som manifestationsmæssig henseende råder over 6 fun­damentalt forskellige psykiske grundevner. Og det er netop disse 6 psykiske grundevner, mennesket fornemmer og udtrykker som sit in­stinkt og sin tyngde (dynamik), sin følelse, intelligens, intuition og hukommelse, af hvilken grund det må anses for naturligt, at Martinus som kendetegn for de grundenergier, af hvilke disse fornemmelser netop er et resultat, vælger navne, der direkte forbinder sig med dem, mennesket benytter til at udtrykke de pågældende fornemmelser ved. - Og underbevidsthedsgrundenergierne kommer i overensstemmelse hermed til at fremtræde med navnene: instinktenergien, tyngdeenergien, følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommel­sesenergien.

 

Grundenergiernes organisation og gennemtrængningsevne

22.

Som sikkert alle har bemærket, bliver grundenergierne konsekvent nævnt i en ganske bestemt rækkefølge: først instinktenergien, så tyng­de-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergien, og endelig til slut moderenergien. At dette finder sted skyldes ingen til­fældighed, men derimod, at grundenergierne specielt i deres fremtræ­den som materiale for det levende væsens bevidsthedsapparatur eller hele psykiske organstruktur befinder sig i en ganske bestemt organi­sation, svarende til netop den rækkefølge, hvori de nævnes.




Symbolskitsen illustrerer grundenergiorganisa­tionen og dens tilknytning til Jeget. Sidstnævnte er markeret ved den punkterede top-trekant. Moderenergien, verdens altets syvende kosmiske grundenergi, der repræsenterer Jegets skaberevne samt bærer, behersker og opretholder de 6 øv­rige kosmiske grundenergier, er symboliseret ved det felt, der er markeret ved tallet: 7. De 6 øv­rige grundenergier, hvoraf "det skabte" fundamen­talt er bygget op, er respektive symboliseret ved figurerne, der er markeret med tallene 1-6.

Opretholdelsen af denne organisation varetages af moderenergien, nærmere betegnet specielt af de ved moderenergien repræsenterede 3 kosmiske skaberprincipper: polprincippet, kontrastprincippet og kreds­løbsprincippet, som vi i senere lektioner skal komme væsentligt nær­mere ind på. Her er det tilstrækkeligt, at vi bliver klar over, at en sådan organisation gør sig gældende og dermed, at det på ingen måde er tilfældigt, at grundenergierne nævnes i den angivne rækkefølge.

Til disse oplysninger skal knyttes den information, at grundenergiorganisationen udgør en aldeles ukrænkelig integritet eller helhed; så ukrænkelig, at det er totalt udelukket reelt at isolere en enkelt af grundenergierne fra organisationens øvrige elementer. Grundenergierne kan kun eksi­stere i forbindelse med hverandre, idet de med hensyn til deres ob­jektive eksistens gensidigt forudsætter samtlige hverandres objektive eksistens. Denne eksistens, som det vil huskes, befordres, udløses og "bæres" af det kosmiske bevægelsesprincip og dermed af moderenergien. Det er således ikke på nogen måde muligt hverken ad fy­sisk eller psykisk vej at dissekere eller gøre objektivt indgreb i grund­energiorganisationen og derigennem isolere de enkelte grundenergier fra hinanden til fordel for en specifik fysisk eller psykisk undersø­gelse af hver især. Kun igennem et viljemæssigt herredømme over intuitionsevnen som sanseevne betragtet, kan en specifik undersøgelse af de enkelte grundenergier gennemføres, men denne undersøgelse bygger vel at mærke ikke på princippet at dissekere og isolere, men derimod på princippet at gennemskue, og må i virkeligheden betragtes som en højpsykisk undersøgelsesproces. Men bortset herfra har men­nesket, alt efter det enkeltes udviklingstrin kun igennem sin egen rent personlige subjektive fornemmelse af grundenergiernes tilstedeværelse i bevidstheden, adgang til at danne sig et vist indtryk af deres respek­tive individuelle naturer (se stk. 3-21).

Med andre ord: under indflydelse af moderenergien befinder underbe­vidsthedsgrundenergierne sig evigt i en ubrydelig organisation, hvilket betyder at instinktenergien må karakteriseres som organisationens første grundenergi, og tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukom­melsesenergien må karakteriseres som dens henholdsvis anden, tredje, fjerde, femte og sjette grundenergi.

I tilslutning til det foran omtalte skal det i øvrigt nævnes, at grund­energierne i præstationsmæssig henseende ikke er hinanden jævnbyrdi­ge, hvilket Martinus udtrykker på den måde, at de indbyrdes har for­skellig gennemtrængningsevne. Grundenergiernes præstationsmæssige kapacitet i såvel manifestationens som sansningens tjeneste er med andre ord individuel. Dette indebærer i øvrigt ganske naturligt, at graden af et individs sanse- og manifestationsmæssige begavelse af­hænger af, hvilke af grundenergierne der særligt dominerer opbyg­ningen af dets samlede bevidsthedsapparatur. Og vi begynder hermed at kunne skimte konturerne af den dybeste årsag til, at f.eks. plan­ter, dyr og mennesker med hensyn til sanse- og manifestationsbegavelse afviger så relativt stærkt fra hverandre, som tilfældet er. - I fortsættelse heraf kan det nævnes, at instinktenergien og dermed organisationens første grundenergi er den af samtlige, der har den mindste gennemtrængningsevne, hvilket altså vil sige, at gennemtrængningsevnen i præ­stationsmæssig henseende er alle de øvrige grundenergier underlegen. I den modsatte ende af skalaen finder vi den syvende grundenergi, moderenergien, der således er samtlige de 6 øvrige overlegen. Men det skal for en ordens skyld tilføjes, at den "overlegenhed" såvel som "underlegenhed", der her er tale om, i lighed med grundenergierne selv er af rent kvalitativ natur. Det er med andre ord i kvalitativ henseen­de, at deres præstationsmæssige kapacitet og dermed deres gennemtrængningsevne er forskellig. (Se i øvrigt L.B.I, stk. 253-265.)




Symbolskitsen, der må betragtes som et sup­plement til den nærmest foranstående, viser grundenergiernes relative gennemtrængningsevne, anskueliggjort ved hjælp af den lodrette og den vandrette målestok. Tallene angiver, hvilken af de respektive 7 grundenergier hver enkelt figur symboliserer.

Martinus har ved hjælp af en serie forholdstal antydet dette grund­energiernes indbyrdes over- og underlegenhedsforhold. Af denne fremgår det, at hvis man som udgangspunkt vilkårligt ansætter instinkte­nergiens præstationsmæssige kapacitet til tallet 20, vil de 5 øvrige i forhold hertil komme til at fremtræde med tallene: 40 for tyngdeener­gien, 60 for følelsesenergien, 80 for intelligensenergien, 120 for in­tuitionsenergien og 100 for hukommelsesenergien. Da moderenergien til enhver tid behersker og dermed gennemtrænger dem alle 6, må tallet for dennes forholdsmæssige gennemtrængningsevne mindst ansættes til summen af disses, hvilket vil sige til tallet 420. - Denne talskala giver en første svag forestilling om de af de 6 underbevidst­hedsgrundenergier befordrede psykiske funktioners indbyrdes værdi i såvel sansningens som manifestationens tjeneste. (Se i øvrigt L. B. II, stk. 331.)

 

23.

Som det vil kunne ses, gør der sig en vis tilnærmet overensstemmelse gældende mellem skalaforløbet af værditallene, der forholdsmæssigt udtrykker grundenergiernes indbyrdes gennemtrængningsevne, og så den rækkefølge, i hvilken grundenergierne nævnes og indgår i grund­energiorganisationen. Ikke desto mindre må det dog kraftigt betones, at selvom denne overensstemmelse ikke er tilfældig, må den dog ikke tages som noget afgørende udtryk for, at grundenergiernes placering i organisationen ligefrem specielt er dikteret af dette gen­nemtrængningsforhold, hvilket i øvrigt allerede konstellationen mellem den femte grundenergi, intuitionsenergien, med tallet 120 og den sjette grundenergi, hukommelsesenergien, med tallet 100 giver et første lil­le fingerpeg om. Vi skal derimod senere under omtalen af de 3 før­nævnte kosmiske skaberprincipper: polprincippet, kontrastprincippet og kredsløbsprincippet komme til at se den dybere baggrund for, at grund­energierne er organiserede, som de netop er, samt sammenhængen mellem deres placering i denne organisation og deres respektive ind­byrdes gennemtrængningsevner.

- Og med disse erfaringer bag os kan vi for alvor vende vores in­teresse mod en beskrivelse af de enkelte grundenergiers specifikke karaktertræk.

 

Spørgsmål til lektion 10

 

1)                  a) Er en grundenergi i dens fremtræden som grundbevægelse, be­vægelse i samme forstand som stambevægelsen er bevægelse, og b) i benægtende fald: i hvilken forstand er den da bevægelse?

2)                  Nævn navnene på de 6 store universelle grundkvaliteter, som de 6 grundenergier repræsenterer.

3)                  Ved hvilke navne kendetegnes verdensaltets 7 kosmiske grunde­nergier?

4)                  Hvorledes defineres en kosmisk grundenergi?

5)                  a) Er det kun de af mennesker og eventuelt dyr manifesterede stambevægelser, der er bygget op af de 6 grundenergier, eller b) er disse til stede i overhovedet alle manifesterede stambevæ­gelser?

6)                  Nævn de to kategorier af bevægelse som henholdsvis de 5 universelle bevægelsesarter og de 6 kosmiske grundenergier repræsenterer.

7)                  Repræsenterer moderenergien den samme bevægelseskategori som de 6 øvrige grundenergier?

8)                  a) Hvor mange af samtlige 7 grundenergier udgør underbevidst­hedsgrundenergier, og b) hvor mange udgør overbevidsthedsgrund­energier?

9)                  Skyldes det et samspil af tilfældigheder, at Martinus har valgt at kendetegne underbevidsthedsgrundenergierne ved navne, der di­rekte refererer til, hvad vi forstår ved psykiske evner og funk­tioner?

10)            Nævn grundenergierne i den rækkefølge, i hvilken de indgår i grundenergiorganisationen.

11)            a) Nævn de 3 kosmiske skaberprincipper, der specielt varetager opretholdelsen af grundenergiernes placering i grundenergiorga­nisationen, og b) hvilken grundenergi er disse 3 skaberprincipper ytringer af?

12)            Er det ved hjælp af fysiske eller psykiske metoder muligt objek­tivt at udskille og isolere en enkelt af grundenergierne fra orga­nisationens øvrige elementer?

13)            Martinus taler om grundenergiernes gennemtrængningsevne: a) er denne gennemtrængningsevne af kvantitativ natur på samme måde, som tilfældet f.eks. er med en panserværnsgranats gennemtræng­ningsevne, eller b) er den udelukkende af kvalitativ natur?

14)            Nævn grundenergierne i den rækkefølge, i hvilken de indgår i grundenergiorganisationen og tilføj de forholdstal, der udtrykker deres relative indbyrdes gennemtrængningsevne.

15)            Er det udelukkende gennemtrængningsevnen, der bestemmer grundenergiernes plads i grundenergiorganisationen?

 

 

Løsningen til lektion 9's opgavetillæg

 

1.           b) De er blot forklædninger af en og samme generalenergi

2.           b) Man opererer kun med en enkelt stamform

3.           a) Man opererer kun med en enkelt stamform, og b) den kaldes "bevægelsesenergi".

4.           Energiomsætningen

5.           Nej

6.           1) Som spænding eller ladning. 2) Som et legemes niveaumæssige beliggenhed i et kraftfelt

7.           Nej

8.           Intuitionsevnen

9.           Af 6 grundelementer, der bæres og beherskes af et syvende

10.         Martinus kalder dem "grundenergier"

11.         b) De kan indgå i forskellige kombinations­forhold

12.         b) Det modsatte er tilfældet

13.         Ja

P. B.-J.

NB. Disse svar er godkendt af Martinus.